Klubbens Historie

Formænd i tennisklubben siden start 1986

- valgt på generalforsamlingen det pågældende år.

1986 Asbjørn Tofthøj Olsen

1988 Niels Høisgaard

1991 Jens Erik Overgaard vælges på en ekstraordinær generalforsamling, da Niels Høisgaard flytter fra byen.

1994 Christian Kjeldsen

1998 Ulrich Sjelberg

2000 Barbara Koch

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Klubbens Historie
30. maj 1985
l. møde i det arbejdsudvalg, som senere skulle blive til Harlev Idræts Klubs tennisafdeling. Arbejdsudvalget bestod af Christian Kjeldsen, Kent Westrup, Preben Brodersen, Niels Høisgaard og Asbjørn Toft Olsen.
6. marts 1986
Stiftende generalforsamling. Valgt som formand Asbjørn Toft Olsen. Valgt til bestyrelsen blev Jan Petersen, Christian Kjeldsen, Niels Høisgaard og Preben Brodersen.
Tennisanlægget bestod af 3 grusbaner og 1 klubhus indeholdende reservationstavle, 1 mønttelefon samt 4 brune borde med tilhørende brune krostole. Bag på klubhuset bygges et redskabsskur.
Medlemstallet i 1986 var 237, fordelt på 135 blå, 26 røde og 76 gule.
26. marts 1987
Generalforsamling. Formand orienterede om, at man havde søgt Tipsmidlerne om tilskud til 1 lysanlæg, til en budgeret pris på kr 149.000,00 + moms.
12. oktober 1989
Generalforsamling. Formanden nævner i sin beretning, at man påtænker at etablere bane 4 samt en slåmur, da der er solgt 250 medlemsskaber, og der var folk på venteliste, for at blive medlemmer af tennisklubben.
11. oktober 1990
Generalforsamling. Formanden beretter, at bane 4 blev færdig i sæsonen, og slåmuren en næsten færdig. 270 medlemmer i sæson 1990.
Klubmestre 1990
A-rækken:
   Dame-single
   Herre-single
   Herre-double
   Mix-double

B-rækken:
   Dame-single
   Herre-single
   Dame-double
   Herre-double
   Mix-double
Juniorer:
   Pige-single
   Pige-double
   Drenge-single
   Drenge-double


Maibritt Merrild
Per Fallesen
Per Fallesen/Per Nielsen
Lissie Pedersen/Heinrich Kristiansen

Marianne Sørensen
Preben Gilbert
Lissie Pedersen/Lone Hyldahl
Jan Nielsen/Søren Kjeldsgaard
Birthe og Viggo Thomsen

Hanne Kjeldsen
Hanne Kjeldsen/Sanne Hansen
Per Gløde
Klaus Kristiansen/Klaus Thomsen

1992
I Tennisbladet årgang 1992 kunne man læse følgende indlæg:
SUPER-SENIOR-TENNIS:
En ny aktivitet for pensionister, efterlønnere o.a. Det er et tilbud om at spille tennis næsten gratis på hverdags- formiddage. Klubben stiller ketchere og bolde til rådighed. Vi mangler også en person, der har tid til at hjælpe med organiseringen. Kontakt et bestyrelsesmedlem, hvis du kunne tænke dig at prøve og/eller hjælpe.

1993
Ved sæsonstart indvies nyt klubhus indeholdende omklædning og toilet til henholdsvis damer og herrer. I det gamle klubhus får vi desuden indrettet et lille køkken. I løbet af sæsonen bygger superseniorerne et materialeskur bag omklædning/bad-klubhuset.

28. maj 1994
Klubfesten med helstegt pattegris og fadøl gik godt. Desværre var vi ikke særlig heldige med vejret - for megen blæst og kulde. Hvornår mon Barbara har en plan og finansieringen klar til en overbygning mellem de 2 klubhuse? (ja, der skulle gå 10 år før vi kunne indvie denne sammenbygningen, men de første streger blev slået i 1994.)

1996
Der anlægges en tilskuerterrasse i skrænten ved bane 1.
En asfalteret minitennisbane anlægges foran slåmuren.
Der lægges fliser på en meget stort areal både foran og bag klubhusene.

2000
Der monteres udvendig sensor-belysning. Der installeres automatisk vandingsanlæg på alle 4 baner, som styres fra skuret bag klubhuset.

2001
Tennisafdelingens 15-års jubilæums-pokal indstiftes.
Pokalen gives på den årlige tennis-generalforsamling til en person, som i sæsonen har udmærket sig spillemæssigt eller har ydet en særlig indsats arbejdsmæssigt eller socialt.
På generalforsamlingen den 1. oktober 2001 besluttes det at sammenbygge de 2 klubhuse efter de tegninger og den finansiering, der er fremlagt af bestyrelsen.

2003
På generalforsamlingen den 20. oktober 2003 nedsættes et "bane-lys-udvalg" bestående af forslagsstiller Per Vinther, Jens Røgen og Peter Dyrholm. Udvalget skal inden næste generalforsamling undersøge de tekniske og økonomiske muligheder for at få etableret lys på én eller flere baner.
I december måned nedgraves et større kabel fra
Næshøjhallen til tennisanlægget. Kablet har kapacitet til lys på alle banerne. Der fremføres el-ledning til bane 2, således at den nyindkøbte boldkanon med forlængerledning kan benyttes på alle 4 baner.

2004
Ved standerhejsningen den 1. maj indvies den nye sammenbygning af klubhuse. I den nye bygning er indrettet et større og bedre køkken, og der anskaffes bestik og porcelæn til 24 personer.
I løbet af sæsonen bygges et materialeskur bag på slåmuren.
Klubhusene bliver malet skifergrå med hvide vinduer og døre.

Med tilskud fra idrætssamvirket indkøbes en boldkanon af mærket Lobster. Flere medlemmer mener, at det vil højne deres spillemæssige kunnen. Lobster kan man reservere sammen med sin medlemsbrik, så hvis man er energisk, kan man selvtræne.

2006
I juli måned kunne vi tage vores nye lysanlæg i brug på bane 2.  Forud var gået en vinter med gravearbejde, støbning af sokler og rejsning af master.  Klubbens medlemmer lagde tilsammen over 200 timer i projektet, der også fik økonomisk støtte fra Århus Kommune. Klubbens medlemmer har haft meget fornøjelse af de ekstra spillemuligheder. Det har nu vist sig vanskeligt at få spilletid på bane 2 med kort varsel! 

Den 15. august melder Harlev Tennis sig med beklagelse ud af Dansk Tennis Forbund. Klubbens økonomi kan ikke længere bære det årlige kontingent på ca. 10.000,-. I udmeldelsesskrivelsen takkede klubben Dansk Tennis Forbund for deres hjælp og støtte i forbindelse med HIK-Tennis-klubbens opstart.

2007
Lørdag d. 25. august afvikledes finalestævne i årets klubturnering. Der blev spillet i en række og vindere blev:

Damesingle
Herresingle
Damedouble
Herredouble
Mixdouble
Mai-Britt Merrild
Jan Rehn
Hanne Sommer og Mai-Britt Merrild
Hers Madsen og Henning Andersen
Else Madsen og Hers Madsen

2008

I forbindelse med banelukningen 2008 afdækkes alle ruder med plader på grund af omfattende rudeknusning både 2007 og 2008. Afdækningen sker efter aftale med vort forsikringsselskab.
Ligeledes fra sæsonslut har vi fået videoovervågning af tennisanlægget.

Der blev lørdag d. 23. august afholdt finalestævne i klubturneringen.

I de tre rækker blev årets klubmestre:

Herresingle Christian Kjeldsen
Herredouble Christian Kjeldsen og Anders Kjeldsen
Mixdouble Else og Hers Madsen

2009

Fra sæsonstart indfører vi internetbooking, til stor glæde for medlemmerne og også bestyrelsen. Vi har e-mail adresser på næsten alle medlemmer, så bestyrelsen kan nemt informere via booking-siden.

Lørdag d. 12. september afholdtes finaledagen i klubmesterskabet 2009, hvor de fleste kampe blev afviklet. Her er årets klubmestre.

A-række  
Mixdouble Anne-Marie Kjeldsen og Christian Kjeldsen
Damedouble Hanne Sommer og Mai-Britt Merrild
Herresingle Christian Kjeldsen
Herredouble Jan Rehn og Mogens Christensen
B-række  
Damesingle Anita Jørgensen
Mixdouble Karin Nørlem og Morten Nørlem
Herresingle Brian Binnerup


 En novemberstorm nedlægger hegnet langs bane 3. Det koster tennisafdelingen kr. 15.625,00.

2010

Den 1. maj fejrede vor moderforening Harlev Idræts Klub 50 års jubilæum.

Klubmesterskab: I år druknede finaledagen i regnvejr, og kampene måtte afvikles på forskellige dage. Det er dog lykkedes for de fleste, så her er årets klubmestre:

Mixdouble Anne-Marie Kjeldsen og Christian Kjeldsen
Damedouble Else Skjødt Madsen og Bodil Andersen
Herresingle Phuong Dinh Nguyen
Herredouble Phuong Dinh Nguyen og Mogens Christensen

2011

Ved standerhejsningen den 30. april fejrede vi vort 25-års jubilæum. Vi havde inviteret hele byen til morgenkaffe, og ca. 100 personer efterkom indbydelsen. Et jubilæumsudvalg bestående af Karen Tinggaard, Irene Kristiansen, Lars Dalgaard og Aske Skovgaard havde i løbet af vinteren arbejdet hårdt på, at det skulle blive en festlig dag – og det blev det. En jubilæumssten – fremstillet af Finn Lasse Rasmussen blev afsløret. Der var festtaler af en repræsentant fra DGI og formand Barbara Koch. Vejret var fantastisk og et af vore medlemmer Jens Røgen havde arrangeret, at vi kunne blive fotograferet ovenfra.

 

 

Alt om - 25 års jubilæet i Harlev Tennis !!

Udarbejdet af Jubilæumsudvalget:

Karen Tinggaard, Aske Skovgaard,
Lars Dalgaard, Irene Kristiansen

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Januar 2011
mødtes Jubilæumsudvalget og lavede en tidsplan.


  1. Vi
    besluttede at den officielle dag (1. maj ) skulle markeres sammen med
    standerhejsningen. Så jubilæet blev lørdag den 30. april 2011 kl. 10.00.

  2. Vi
    ville gerne have et ”varigt minde for de 25 år”  - så det blev en flot tilhugget granitsten
    placeret foran klubhuset.

  3. Lørdag
    den 4. juni ville vi lave en Tennis-Aktivitetsdag fra kl. 10-14 og om aftenen
    en jubilæumsfest for medlemmerne.

Handlingsplan:

Alt dette
skulle vi bruge nogle penge til og indtægterne kom herfra:


  1. Tennisafdelingen
    havde i 2010 foreslået medlemmerne  at
    indbetale 50 kr. ekstra sammen med kontingentet. Det var der en del der havde
    gjort.

  2. Husstandsomdeling
    i Harlev af reklame for Sparekassen.

  3. Salg
    af amerikansk lotteri – lørdag den 30. april.

Der blev
lavet Vip-liste, invitationer, foldere, og plakater m.v.  Samt udvælge den rigtige sten i Jens Røgens
grusgrav, og få den videre til Lasse som huggede tekst og logo på den.

Vi uddelte
vores folder lørdag den 23. april ved SuperBest i Harlev.

Vi  inviterede hele Harlev til morgenkaffe på
tennisanlægget – og ca. 100 mennesker mødte op – og det er vi meget stolte af.

Rundstykker m.m. samt  gaver til amerikansk lotteri var sponsoreret af Byens forretningsdrivende:  Harlev Bageri,  SuperBest,  Salon Saksen,  Hauge Blomster, Jens Røgen,  InSport, Århus, samt  ReeAct.

Vi udfærdigede omtale til aviserne og senere en artikel i Paraplyen nr. 55 – 2011.

Vi lavede 2 store fotorammer med billeder fra klubbens historie som nu er hængt op i klubhuset.

Vi har fået lavet et jubilæums-tryk til T-shirts – så medlemmerne kan få et varigt minde.

Til jubilæet modtog Harlev Tennis gaver fra Harlev/Framlev Grundjerforening, Badmintonafd., Århus Kommunes Fritids-og Kulturafd., Salon
Saksen, Næshøjskolen og  DGI Østjylland.

Talere ved
jubilæet var:

Karen Tinggaard – Jubilæumsudvalgets  velkomst.

Formand Barbara Koch   

Repræsentant fra DGI-tennis 
Mogens Buhl Christensen.

Lars Dalgaard – Indvielse af stenen.

Der blev taget et fælles billede af alle gæsterne – dvs. at Jens Røgen m/kran  løftede formanden Barbara op over husene, så
billedet kunne tages ovenfra.

Aktivitetsdagen den 4. juni 2011 var for børn og voksne med sjov leg og tennis. Der var ikke den store tilslutning, men
hyggeligt for de fremmødte.

Til aftenfesten havde vi opstillet et telt på terrassen  – og der var 36 deltagere som med godt humør festede til ca. kl.2.00. Madexperten leverede dejlig Buffet og til lejligheden havde vi fået lavet en sang om formanden.

Til slut vil vi fremhæve at det har været en fornøjelse at arrangere jubilæet, og vi vil
lave endnu en fotoramme med billeder fra jubilæet som hænges op i klubhuset.

Mange hilsner fra  

Aske -  Lars – Karen - Irene

  

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

2012

For at spare, har vi fra sæson 2012 ikke mere en banemand. Hans arbejde er nu delt ud på frivillige/ulønnede medlemmer.

Christian tager sig af banerne, Bodil slår græs, Gerda holder ukrudt i ave, og en ny form for låseklub søger for at låse op/låse.

Så længe Luna (Christians hund) lever, låser Christian op alle hverdagsmorgener. At låse om hverdagsaftener og låse op/låse i week-ends klares af frivillige medlemmer.

3 af lamperne på bane 2 går i stykker i august måned. Vi venter til 2013 med at se på, hvad der er galt.

Vi får gravet en brønd ned til stophane til vandet på bane 4. Vi behøver så ikke mere gå ned på fodboldbanen ved gymnastiksalen, når vi skal lukke/lukke op for vandet. Desuden kan vi nu med trykluft blæse rørene helt fri for vand, så vi ikke mere skal afmontere/påmontere blandingsbatterierne i omklædningsrummene.

Vi medvirker i Harlev Idræts Klubs efterårsferie arrangement, som afholdes for første gang. Der var 40 deltagere.

Vi opgiver selv at fælde de døde/halvdøde asketræer omkring tennisbanerne.

Vi er 159 medlemmer - 87 blå, 21 gule, 4 røde, 29 superseniorer og 18 microer.

 

Jens Bratsbjerg valgte i 2012 at stoppe som tovholder for Superseniorerne, og samtidig fik han overrakt HIK's Humørpokal.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

2013

Ved HIK's generalforsamling 2.marts 2013 blev Barbara Kock æresmedlem af Harlev Idræts Klub. Diplomet blev overrakt af formand Frank Kejlberg.

Irene Kristiansen blev tildelt 10 års nålen for at have været med i lederarbejdet i 10 år.

Bodil og Henning Andersen fik HIK's jubilæumslegat på 1000 kr for at have ydet en særlig indsats i Tennisafdelingen.

    

2013 bliver året, hvor vi får ny bookingside, som nu også fungerer som vor hjemmeside.

Der kommer stor dør i hegnet til bane 2, så vi selv kan køre en lift ind, når der skal repareres lamper. De tre lamper som i 2012 ikke kunne lyse, kan ikke repareres, så vi skal købe nye. De bliver først sat op i 2014.

Vi har et godt samarbejde med Næshøjskolen, som i flere sæsoner har lånt tennisanlægget i forbindelse med idrætstimerne. Sabro Korsvejs Skole har ligeledes i flere sæsoner lånt tennisanlægget.

Seniorudvalget prøver med stor succes 2 nye aktiviteter – tøseaften og machomandag. Begge aktiviteter vil helt klart blive gentaget  i 2014.

Vi har 3 hold i DGI turneringen. MIX-double holdet bestående af Karen og Erik Tinggaard + Else og Hers Madsen rykkede op i mesterrækken – store klapsalver til dem.

Tennisanlægget har i 2013 været lejet ud 2 gange, én gang til et firmaarrangement og én gang til et klassearrangement.

Der var som sædvanligt god tilslutning til vor generalforsamling, som altid afholdes i september eller oktober. I år var der 20 medlemmer, som fik en grundig orientering om årets gang i tennisklubben samt øl/vand/vin og smørrebrød.

Det blev en fantastisk tennissæson, hvor det dejlige sommervejr og efterårsvejr gjorde det muligt at spille tennis lige til banelukningen den 26.okt.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 2014

Ved HIK's generalforsamling den 4.marts modtog Christian Kjeldsen HIK´s 25 års nål samt HIK´s jubilæumslegat.

Og der var mere til familien, idet Annemarie Kjeldsen modtog HIK´s lederpokal 2014.

          

 

27.maj 2014 blev klubbens ældste medlem Ernst Jensen 90 år

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
  2015

Klubben har 128 medlemmer.

Susanne Schouesboe Sjøgaard laver en ekstraordinær indsats for at få flere juniorer. Desværre driller regnvejret, og samtidig forlader træneren klubben til sommerferien.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 2016

Vi får ny dør i til det ene toilet, og samtig vendes døren, så den går udad. Dette giver mere plads på toilettet. Udluftningshætterne på taget bliver også skiftet.

Som noget nyt laves der søndagstræf hveranden søndag i maj og juni. Alle er velkomne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------