Sæsonstart 2026

Velkommen til sæson 2026

Siden sidste sæson er der sket ændringer i bestyrelsen. Ved generalforsamlingen i oktober ønskede vores Mogens Christensen ikke genvalg, og i stedet blev Jonas Dahl valgt til formand. Jonas har været i bestyrelsen i 2 år, og han har spillet tennis i sine ungdomsår. Jonas har boet i Harlev i 15 år, og han har 4 børn. Jonas driver virksomheden Kompositterrasse på Lilleringvej.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Thomas Højbjerg.

Daniels Grejsen og Martin Trærup blev genvalgt.

Peter Dyrholm og Karen Tanggaard var ikke på valg.

Kontingentbetaling:

Kontingentet er det samme som sidste år, og som sædvanlig kan man gratis lave kaffe og the i klubhuset. I samarbejde med aktivitetsudvalget, har bestyrelsen valgt at afsætte 500,- kr. til traktement til hvert af de 8 arrangementer, udvalget har planlagt. Det er en begrænsning i forhold til tidligere år, som vi nu prøver af. Det sociale samvær efter spillet, vil vi stadig bakke op om, men ekstra lækre traktementer vil nu kræve en mindre egenbetaling.

Mobil Pay 15454 eller Bankkonto Reg. 9070 Konto 1642542466 NY KONTO!!

Senior – heltidsmedlem  kr. 850

Senior - deltid                kr. 650    

Supersenior - pensionist   kr. 550     - begrænset spilletid

Ungdom                             kr. 650 (16-20 år samt SU-berettigede uanset alder)

Junior/børn født 2011 eller senere   kr. 400

Passive medlemmer (tidligere tennispillere) kr. 100

I år vil vi tilbyde nye medlemmer at prøve tennis frem til 1. august til introduktionspris 500 kr., og efterårssæsonen kan tilkøbes for 350 kr.

Familiekontingent 2026: Hvis begge forældre betaler senior ( 2 x 850 kr.) kan deres børn gratis blive juniormedlemmer (under 16 år).

Reservationsregler:

Mandag - fredag kl. 08 - 18 Alle kan reservere og spille.

Mandag - fredag kl. 18 - 22 Kun heltidsmedlemmer kan reservere og spille.

Lørdag - søndag kl. 08 - 22 Alle kan reservere og spille.

Hvis der er ledige baner, har alle medlemmer lov til at spille på alle tidspunkter.

 Med venlig hilsen

Bestyrelsen